Det er muligt at argumentere for at identitet-baseret beslutningskriterier, som alle andre, ikke er andet end en bestemt type af forudfattede holdninger. Måske . . . Men følgeslutninger fra identiteten løsriver ofte årsagssammenhængen mellem handling og resultat, mellem valg og konsekvens. Som eksempel kan vi anvende Don Quixote til at vise hvordan dét, at vide hvad en ridder ville gøre i enhver situation, gør Quixote yderst beslutsom, selv i lyset af ekstrem usikkerhed omkring mulige konsekvenser. Som March (1994) formulerer det:

Quixote minder os om

At hvis vi har tillid kun når
Tillid er berettiget, kærlighed kun
Når kærlighed er gengældt, lærer
Kun når læring er værdifuld,
Da udelukker vi en essentiel funktion af vor menneskelighed.

Quixote’s beslutningskriterier er dybt forankret i hans fornemmelse af identitet: Jo se quien soi (Jeg ved hvem jeg er!). Hvilket kun er en gradbøjning fra, hvad Sokrates kendetegnede som sit filosofiske virke: Kend dig selv (græsk: Gnothi seauton).

Generelt vil brugen af identitet-baserede beslutningskriterier frigøre entrepreneuren fra at skulle opstille deres præferencer for specifikke konsekvenser for deres valg og tillader dem at handle beslutsomt selv i lyset af Knightiansk (ægte) usikkerhed (indsæt link til ‘de tre pools’). Det er fordi begrebet identitet står i samme forhold til præferencer, som proceduremæssig rationalitet gør til materiel rationalitet. For eksempel, hvis man konfronteres med identiske omstændigheder, kunne en macho identitet føre til at søge hævn, mens en kristen identitet kunne føre personen til tilgivelse. Med andre ord består identitet af præferencer for særlige processer eller måder at leve og beslutte på, snarere end for særlige konsekvenser. Identitet kan være fiktiv eller virkelig; frit valgt eller sociokulturelt konstrueret; god eller ond.

Når resultateter er forudsigelige, giver det mening af basere beslutninger på præferencerammer for særlige resultater. Men når udfaldet er uforudsigelig, eller når vores præferencer er flertydige, tjener det os godt at have en stærk følelse af identitet (hvem vi er, hellere end hvad vi ønsker) og proces (hvordan beslutninger tages, snarere end hvilke beslutninger der tages).
Identitet tillader os at konstruere vores præferencer når der ikke eksisterer præferencer; det tillader os at eksperimentere – at ‘prøve hvordan størrelsen passer’ – når præferencerne ikke er kendte.

Det er vigtigt at bemærke, at identitet (hvem jeg er) afhænger af og ændres af vores viden (hvad jeg ved) og netværk (hvem jeg kender) og vice versa. De tre kategorier af midler er dog ikke gensidigt udelukkende eller uafhængige af hinanden. Ydermere bestemmer de tilsammen også ressourcerne (hvad jeg har). Den effektuale entrepreneur opfatter disse tre kategorier af midler som sine ‘rødder’ eller ‘grundsten’; hvad jeg har og hvor jeg er (de omstændigheder jeg befinder mig i) er begge afledt af disse ‘rødder’.

Men enhver og alle tilgængelige midler er lapper til det effektuale ‘kludetæppe’. Ultimtivt er det ikke de særlige lapper som er vigtig; det afgørende er hvad entrepreneuren gør med dem.

Divergens betyder uenighed, meningsforskel eller modstrid, afvigende, spredning - og er et potentiale til forandring og vækst, hvis uenighed kan håndteres!

Divergent tænkning er at være idéudviklende, kreativ, at tænke i helheder og ikke-lineært. Divergent tænkning er at erkende, at situationer oftest er komplekse med uendelige valgmuligheder og løsninger, hvor alt er muligt og skal undersøges ved brug af fantasien. En divergent løsningsmodel er unik og helt afhængig af de personlige og faglige kompetencer hos deltagerne.

Divergent tænkning (prejekt-fasen)

• 1. Skaber alternativer.
• 2. Åbne for alle og alt kan diskuteres
• 3. Samler forskellige synspunkter
• 4. Folder et problems inderste logik ud…

En divergent – eller målskabende måde at arbejde på er åben.
Den divergente måde at arbejde på er specielt brugbar i tider med mange forandringer, stor usikkerhed, når vi har brug for at tilpasse os hurtigt og være fleksible, samt ved introduktion af disruptive innovationer.

• Man har et klart defineret formål / hensigt, men ikke noget fastlagt mål.
• Det klart definerede formål / hensigt gir en klarhed om retningen.
• Og tillader at man er åben for nye impulser og fintuninger ift. de endelige mulige mål. Afhængig af hvilke interessenter der engagerer sig og hvad man opdager i sin research.
• Et nyt mål bliver måske defineret i processen - men man er stadig åben for justeringer – afhængig af indre og ydre påvirkninger.

Den divergente tilgang inddrager egne erfaringer og ser modstand som noget naturligt og nyttigt. En divergent tilgang til problemløsning er netop, at ingen har ret eller patent på den bedste løsning, men at parterne selv skal finde den sandhed, de kan blive enige om og erkende, at deres forskellige og samlede kompetencer giver bedre løsninger, end de kunne finde alene.

Konvergent tænkning, er den traditionelle tænkning med vægt på det rationelle, lineære. Man fremkommer med én løsning til hvert problem ud fra en saglig analyse, der er fagligt begrundet og ofte uafhængig af personernes baggrund. Enhver med samme viden forventes at komme med samme forslag til bedste løsning. Den konvergente tænkning er meget nødvendig og udbredt, men det er vigtigt med begge tilgange.

Konvergent tænkning (projekt-fasen)

• 1. Evaluerer alternativer
• 2. Opsummerer essenser
• 3. Opdeler ideer i kategorier
• 4. Når frem til konklusioner

En konvergent – eller målorienteret måde at arbejde på.
Den konvergente måde at arbejde på er specielt brugbar når usikkerheden er lav, markedet er velkendt og uden store forandringer, samt når et nyt marked (eller nyt innovativt produkt) er etableret.

• Målet er defineret på forhånd
• Delmålene er definerede
• Al indsats er fokuseret på at nå de definerede mål
• Efter tidsrammer er afsluttet, bruges tid på at følge op og måle hvordan det gik.

Selvom vigtigheden af at skabe den rigtige balance mellem divergent og konvergent tænkning, er et anerkendt faktum, har det vist sig vanskelligt at udmønte ønskerne i praksis! Det er der flere årsager til, bl.a. spørgsmålet om arv og miljø.

Al forskning viser, at personer med konvergent tænkning vil have svært ved at bidrage med den efterspurgte nytænkning.
Divergent tænkende personer medvirker til gengæld til at opfinde nye guldgrupper, til at skabe en kreativ og innovativ udvikling for virksomheden.

Som hovedforskeren for en af de tidligste udersøgelser bemærkede: “Hvad vi har konkluderet,” skrev George Land, “er at ikke-kreativ adfærd er tillært.”