Kreative individer har en masse energi eller en glubende appetit for deres arbejde og maksimal koncentration og fokus når de arbejder på et projekt. Alligevel nyder de i stort omfang fritiden, hvile og afslappende måder at
oplade deres batterier på. De forstår at refleksion er central for den kreative proces.
De er ikke hyperaktive eller 'altid på', men véd hvordan de kan hyper-fokusere deres opmærksomhed. Men de har også lært at følge kroppens naturlige rytme efter intense arbejdsoplevelser, for således at re-vitalisere sig selv i tilstrækkelig grad.
En anden måde at beskrive disse modstående træk på, siger Csikszentmihalyi, er "visdom vs barnlighed". Med andre ord, en grad af emotionel og mental umodenhed synes at være udslagsgivende for stor indsigt. Og dog, kreative individer er unægteligt begavede, og besidder høje færdigheder i både konvergent og divergent tænkning. Konvergent betyder intelligens bedømt efter IQ test, eller test der måler evner for rationel problemløsning. Divergent tænkning refererer til evnen at komme på mange løsninger eller idéer for problemer der ikke har én løsning - tænkning der kræver fleksibilitet. Imidlertid er kombinationen af konvergent og divergent tænkning kritisk fordi divergent tænkning, eller at komme på mangfoldige idéer, ikke er særlig nyttig, medmindre individet har evnen til at adskille den gode idé fra den dårlige.
Kreative individer oprigtigt nyder legende holdninger, at have det sjovt, være spøgefuld og kender værdien af latter og af at holde situationer og omgivelser lette og fri for unødvendig tunghed. Men kreative individer er også stærkt disciplinerede, stærkt fokuserede, og forstår, at kun gennem hårdt arbejde bliver opfindelser og kunstværker fuldendt og afsluttet, bøger skrevet færdig, nye virksomheder vokse op, og videnskabelige opdagelser fundet. De arbejder ekstremt hårdt, ofte til langt ud på natten, eller vågner midt om natten med en følelse af beslutsomhed og udholdenhed for at genoptage arbejdet med et projekt der optager dem.
Kreative kunstnere og videnskabsfolk må kende virkeligheden, men må være i stand til at rejse til steder der er anderledes og meget forskellige fra den nuværende. Deres forestillingsevne bringer dem til disse steder, og hvad der ved første blik synes bizart og fremmed for andre, skaber en nyhed som - før eller siden - de fleste individer anerkender som værende sandt. Imidlertid er 'flugten' ind i forestillingens verden ikke ensbetydende med at gå til steder der ikke giver mening, eller simpelthen er langt ude eller urealistisk. Normale mennesker er sjældent originale, men de er sommetider bizarre. Kreative mennesker, tyder det på, er originale uden at være bizarre. Det usædvanlige, det nyskabende de ser, er rodfæstet i virkeligheden. Mens de fleste synes at anerkende disse træk hos kunstnere og videnskabsfolk - træk for rejser mellem forestillingsverdener og fantasi - så gælder det ligesåvel for kreative forretningsfolk og politikere.
Psykologer har længe anvendt test og andre måder til at bestemme ekstroversion og introversion, og kategoriserer individer som enten det ene eller det andet: Enten får de energi fra folkeskarer og ved at arbejde sammen med og iblandt andre; eller de får energi fra stille, isolerede omgivelser uden konstant interaktion.
Disse træk har længe været betragtet som fasttømret i beskrivelsen af modsatte personligheder. Kreative individer forvirrer imidlertid psykologerne såvel som de, der kender dem og arbejder sammen med dem. De har nemlig samme mål af begge træk og de udfolder dem ofte simultant.
Kreative individer er ganske klar over at deres arbejde holder, udelukkende i relation til så mange andre store kreative bestræbelser. De er ydmyge overfor udsigten til at blive inkluderet iblandt de 'store', men anerkender også tydeligt sine egne personlige bedrifter og hvad de har udrettet. De kender deres styrker. De er også overordentlig fokuseret på nye bedrifter og udfordringer, uanset tidligere succes'er, idet de erkender - som forfattere bekræfter - at en ny, blank, uskrevet side venter på dem hver dag.
Kreative individer trodser køns-stereotyper. Kreative kvinder, for eksempel, er hårdere og mere dominerende end andre mindre kreative kvinder. Alligevel er de også omsorgsfulde. Kreative mænd er på den anden side mindre aggressive og mere sensitive end deres mandlige jævnaldrende. Og dog har de også de normale mandlige psykologiske karakteristika.
Psykologisk androgyn refererer ikke til seksualitet.
For at være kreativ, må individet først internalisere deres kultur, kende reglerne, skikke og konventionerne: Domænet og området hvor de 'opererer'. Men hvis de kun er traditionelle og holder sig til disse konventioner, vil kreativitet aldrig forekomme, kulturer vil ikke udvikle sig og ingenting vil forandres. Alligevel vil forandring - blot fordi et individ ønsker forandring - ikke producere varige forbedringer og heller ingen holdbare bidrag. Det er synergien mellem at have oprøskheden til at bevæge sig hen, hvor andre ikke har været, og samtidigt forstå og erkende hvad der er et værdifuldt bidrag til kulturen og samfundet som helhed.
Ægte kreative individer skaber en distance mellem dem selv og deres arbejde, således at de er i stand til at træde et skridt tilbage og objektivt betragte dets værdier og kvaliteter samt dets begrænsninger.
Og dog besidder de en umådelig stor passion omkring deres gerning, og forfølger den indtil de oplever en internaliseret følelse af tilfredshed med det færdige produkt.
Kreative individer er store livsnydere; deres åbenhed og modtagelighed gør, at de har en høj påskønnelse af kultur, kunsten, musik, sport og andre interesser. Imidlertid inviterer denne åbenhed og passion ofte smerte, som de har en ekstrem lav tærskel for. Forfattere er stærkt forpinte når de læser dårlig prosa eller dårligt skrevne essays eller artikler; opfindere og ingeniører oplever smerte, når noget ikke er godt og ordentligt designet. En virksomhedsleder oplever smerte når han eller hun må lukke en afdeling eller fabrik, eller når de ansattes arbejde ikke står mål med eller lever op til hans eller hendes standarder.
