Denne logik er i særdeleshed anvendelig inden for områder hvor menneskelig handling (lokalt eller sammensat) er den pre-dominerende faktor der former fremtiden. Med andre ord søger en logik med styring af ikke-forudsigeliged at sætte ‘piloten tilbage ved rorpinden’.

Selv efter at flere studier har vist hvordan algoritmer og ekspert systemer udkonkurrerede menneskelig beslutningstagere f.eks. i at manøvrere en flyvemaskine, er mennesker stadig tilbageholdende med at have tillid til disse ‘intelligente’ maskiner. Da man undersøgte hvorfor, svarede professoren bag undersøgelsen, “Jeg kan godt lide det faktum at flyvemaskinen har en auto pilot. Men jeg kan endnu mere lide det faktum at der er en pilot - for alle tilfældets skyld - gør du ikke?”.

Og det er præcis pointen ved ‘pilot-ved-rorpinden’ princippet. I særdeleshed i et problemrum karakteriseret af Knightiansk usikkerhed, tvetydige mål og miljømæssigt isotropi (i.e. ingen foretrukken retning), er piloten ved rorpinden - for alle tilfældes skyld - ofte vinduet til uforventede muligheder og nøglen til at overleve katastrofer. ‘Pilot-ved-rorpinden’ princippet præciserer hvorfor vi behøver entrepreneurer til at begynde med. Det sender tankerne tilbage til Knight’s oprindelige tese, om årsagen til økonomers behov for en fjerde produktions-faktor, i tillæg til jord, arbejdskraft og kapital med deres medfølgende leje, lønninger og renter, respektivt.

Ekspert entrepreneurer håndterer Knightiansk usikkerhed ved at nægte at stole på forudsigelser. I stedet arbejder de på at ‘bekræfte gennem erfaring’ hvad der synes fornuftigt - som er til at gøre og for dem er værd at gøre. Med andre ord; først opstiller de handlingsrettede hypoteser for derefter rent faktisk at konkretisere eller afkræfte dem, gennem handling på verden og gennem interaktion med andre. Den eneste måde at håndtere ‘Knight’s tredje urne’ (ægte usikkerhed), argumenterer effektuatoren, er at skabe det fra starten med de stumper og stykker der allerede er ved hånden.