PRINCIP ELEMENTER:
Risiko og usikkerhed.
Handling på verden.

Fingeren på pulsen.
Sund fornuft.

“Den bedste måde at spå om fremtiden på, er ved at opfinde den!”

NØGLEORD:
“Hvis jeg kan kontrollere fremtiden, behøver jeg ikke forsøge at forudsige den!”

Her træder den største modsætning til den ‘kausale’ forretningsteori frem.

Det, vi kan gøre, det gør vi...NU!

HANDLINGER:
Ekspert effektuatorer forsøger konstant at påvirke og bevæge omgivelserne henimod at ændre betingelserne og præmisserne i deres favør.


Vi kalder det at “Pakke Kortene”..

Hvert af de forudgående principper implicerer en logik med styring af ikke-forudsigelighed.
Kausal og effektual logik søger begge kontrol over fremtiden. Men kausation fokuserer på de forudsigelige aspekter af en usikker fremtid. Det logiske præmis for det lyder nogenlunde således: I den udstrækning vi kan forudsige fremtiden, kan vi styre den. Effektuation fokuserer, på den anden side, på de skontrollerbare aspekter af en uforudsigelig fremtid. Logikker er her: I den udstrækning vi kan styre fremtiden, behøver vi ikke forudsige den.

Denne logik er i særdeleshed anvendelig inden for områder hvor menneskelig handling (lokalt eller sammensat) er den pre-dominerende faktor der former fremtiden. Med andre ord søger en logik med styring af ikke-forudsigeliged at sætte ‘piloten tilbage ved rorpinden’.

Selv efter at flere studier har vist hvordan algoritmer og ekspert systemer udkonkurrerede menneskelig beslutningstagere f.eks. i at manøvrere en flyvemaskine, er mennesker stadig tilbageholdende med at have tillid til disse ‘intelligente’ maskiner. Da man undersøgte hvorfor, svarede professoren bag undersøgelsen, “Jeg kan godt lide det faktum at flyvemaskinen har en auto pilot. Men jeg kan endnu mere lide det faktum at der er en pilot - for alle tilfældets skyld - gør du ikke?”.

Og det er præcis pointen ved ‘pilot-ved-rorpinden’ princippet. I særdeleshed i et problemrum karakteriseret af Knightiansk usikkerhed, tvetydige mål og miljømæssigt isotropi (i.e. ingen foretrukken retning), er piloten ved rorpinden - for alle tilfældes skyld - ofte vinduet til uforventede muligheder og nøglen til at overleve katastrofer. ‘Pilot-ved-rorpinden’ princippet præciserer hvorfor vi behøver entrepreneurer til at begynde med. Det sender tankerne tilbage til Knight’s oprindelige tese, om årsagen til økonomers behov for en fjerde produktions-faktor, i tillæg til jord, arbejdskraft og kapital med deres medfølgende leje, lønninger og renter, respektivt.

Ekspert entrepreneurer håndterer Knightiansk usikkerhed ved at nægte at stole på forudsigelser. I stedet arbejder de på at ‘bekræfte gennem erfaring’ hvad der synes fornuftigt - som er til at gøre og for dem er værd at gøre. Med andre ord; først opstiller de handlingsrettede hypoteser for derefter rent faktisk at konkretisere eller afkræfte dem, gennem handling på verden og gennem interaktion med andre. Den eneste måde at håndtere ‘Knight’s tredje urne’ (ægte usikkerhed), argumenterer effektuatoren, er at skabe det fra starten med de stumper og stykker der allerede er ved hånden.

Forklaring til diagram: Deterministiske rammer inden for strategisk ledelse deler alle et grundlæggende præmis: Forudsigelse er brugbar når strategier skal lægges fordi dét der kan forudsiges kan styres. Og når miljøet ændrer sig hurtigt og der ikke er tid nok til forudsigelse, har strategisk management en trang til hurtige reaktioner som en måde at tilpasse sig det ændrede miljø. Men der er omstændigheder, for eksempel, når et firma har akkumuleret markedskræfter hvorunder det kan benytte forudsigelighed som tilgang til styring af dets resultater.

Effektuation hører, naturligvis, til i den nederste højre kvadrant af figuren, hvor ikke-forudsigelig tilgange er anvendt til at styre og konstruere firmaets miljø og således dets resultater.

Typologi for ny-virksomhed forretningsmodeller

Et af de mest fortællende eksempler på et domæne hvor fremtiden kunne være ægte uforudsigelig, er introduktion af et nyt produkt på et nyt marked: ‘Selvmord’ kvadranten.

Ekspert entrepreneuren har en forkærlighed for ‘selvmord’ kvadranten. Deres argument er, at hvis markedet var mere forudsigeligt, ville nogen der var smartere og med dybere lommer hurtigt kunne ‘sætte sig’ på og ‘kolonisere’ det pågældende rum.
Det er kun når markedet er ægte uforudsigelig, at den lille, ‘lean and mean’ startup entrepreneur (=capable, fit and ready for hard, efficient work) har en reel chance for at forme det (markedet) til noget innovativt og værdifuldt.

Med andre ord; det er i ‘selvmord’ kvadranten at vi virkelig har brug for en ‘pilot ved rorpinden’. Selvom ekspert entrepreneurer ikke ser dette som en ‘selvmord’ kvadrant, ser de dog heller ikke sig selv som risikotagere.
Det drejer sig i stedet om styring - styring af ikke-forudsigelighed.

Under kommercialisering af nye teknologier, finder pioner entrepreneurer ofte ud af, at formelle markedsundersøgelser og ekspert forudsigelser - ligemeget hvor sofistikerede metoder og upåklagelige deres analyser er - mislykkes i at forudsige hvor markederne kommer til at være, eller hvilke nye markedet der vil dukke op.

KENDT DISTRIBUTION
UKENDT TRÆK


Den første pool er transparent (vi kan kalde den for ‘den forudsigende pool’ eller fremtiden med mindre perfekt eller næsten perfekt information). Eftersom indholdet er synligt – selv om man trækker vilkårligt – kan de fleste mennesker præsentere et godt gæt på odds for at få, hvad de ønsker af poolen.

UKENDT DISTRIBUTION
UKENDT TRÆK


Den anden pool er opaque (kald denne for ‘den risikable pool’ eller fremtiden med ufuldkommen information). Men hvis man får lov at trække flere gange, kan man se regelmæssige mønstre og over tid, og man kan formulere en mental model af, hvad den opaque pool indeholder. Så personer bliver bedre og bedre til at beregne odds for hvad de ønsker fra poolen.

UERKENDELIG
DISTRIBUTION


Den tredje pool er også opaque men har intet mønster over sig, overhovedet — så selv efter adskillige træk, kan man ikke forudsige hvad der vil vise sig næste gang. Faktisk kan man end ikke begynde at beregne odds’ne. Alle de teknikker vi lærer i standard undervisning, om beslutningstagning og risiko ledelse —al dette bliver relativt ubrugeligt.