Entrepreneurens værktøjskasse

"Effectuation is not a resource-based view of individual decision making
– it does not assume valuable resources,
it inquires into what makes things valuable
and how one can acquire and/or create value in resources."
_______________

"The critical ingredient is getting off your butt and doing something.
It's as simple as that.
A lot of people have ideas, but there are few who decide
to do something about them...now!
Not tomorrow. Not next week. But today.
The true entrepreneur is a doer, not a dreamer."

- Nolan Bushnell, founder of Atari and Chuck E. Cheese's

Begrebet entrepreneurship (på dansk; entreprenørskab, – eller mere folkeligt; iværksætteri) stammer oprindeligt fra det franske ord ’entreprendre’, der kan oversættes til at gøre noget eller sætte noget i gang. Man brugte traditionelt begrebet om en person, der forestod bygge- og anlægsarbejder, men i dag anvendes det om en iværksætter eller innovator.
En efterhånden populær og udbredt opfattelse er, at individet har et ønske om at agere muligheds-søgende og problem-løsende og derved agere entrepreneurielt, hvilket resulterer i at individet via sine entrepreneur-lignende handlinger medskaber den komplekse og usikre omverden.
Denne formulering tager således udgangspunkt i en verden, hvor mulighederne er implicit til stede og blot venter på at blive ‘opdaget’ eller udnyttet, og hvor problemer ligeledes er implicit eksisterende og såmænd også blot venter på at blive løst af entrepreneuren.
Ekstreme effektuatorer handler imidlertid udfra en anden og mere ambitiøs betragtning; at både muligheder og problemer tillige kan kreeres – og designes – ved individets mellemkomst.

For den effektuale entrepreneur er spørgsmålet løsningen og svaret er problemet; han konstruerer således problemer udfra et perspektiv, hvor løsninger er realisérbare. Det kan virke som fantastens virkelighedsflugt, men der ligger en dybere visdom bag ordene: "Hvis du ikke kan finde løsningen på et problem, så skab et problem hvor løsningen findes". Eller det mere nøjsomme: "If opportunity doesn't knock, build a door!". Og ja, ekspert effektuatorer er mestre i at skabe problemer.

Effektuation er en veldokumenteret effektiv beslutnings-, tanke- og handlestil der forener essensen af kreativitet, innovation og design tænking ved, på samme tid, at ‘vende vragen ud’ af konventionelle forretningsteorier, som de læres på handelsskoler, universiteter, iværksætter-kurser og MBA.
Alle succesfulde entrepreneurer er ‘effektuatorer’; de begrænser deres søgen og analyser ved at tage ét skridt ad gangen. Skridt, de vel at mærke har absolut, personlig og fuld kontrol over. Denne tilgang adskiller sig væsentligt fra en analytisk, maksimerende tilgang:

Kausale problemer er beslutningsproblemer; effektuale problemer er designproblemer. Kausal logik hjælper os med at vælge; effektual logik hjælper os med at konstruere. Kausale strategier er anvendelige når fremtiden er forudsigelig, målene er klare, og når omgivelserne er uafhængig af vores handlinger; effektuale strategier er brugbare når fremtiden er uforudsigelig, målene er uklare, og når omgivelserne er drevet af menneskelig handling. Den kausale aktør begynder med en effekt han ønsker og spørger, “Hvad skal jeg gøre for at opnå denne særlige effekt?”. Effektuatoren begynder med hans midler og spørger, “Hvad kan jeg gøre med disse midler? Hvilke virkninger kan jeg konstruere med dem?”. Og igen, “Hvad kan jeg ellers gøre med dem?”.

Der består en fundamental forskel i den logiske ramme, der benyttes af den konventionelle entrepreneur som er engageret i opdagelsen og udnyttelse (eller snarere; udbytning) af muligheder, og den effektuale entrepreneur som ender op med at fabrikere fra de hverdagsagtige realiteter i hans liv og værdi system.

Et godt eksempel, som særlig godt illustrerer den inverterede (vende-vragen-ud) relation mellem midler og mål i en effektual – i modsætning til en kausal – logik, er kokken der skal lave aftensmad. Der er to måder kokken kan organisere opgaven. I det kausale tilfælde, udvælger kokken en menu, kommer op med gode opskrifter til hver del af på menuen, indkøber de nødvendige ingredienser, arrangerer de passende redskaber og apparater, og tilbereder derefter måltidet. Den kausale proces begynder med at udvælge en menu som sit mål og finde effektive måder til at opnå målet. I det effektuale tilfælde, begynder kokken med at gennemse køkkenets skabe og skuffer for ingredienser og redskaber. Kokken designer derefter mulige menuer, baseret på disse ingredienser og redskaber. Faktisk fremkommer menuen ofte mens kokken forbereder måltidet. Den effektuale kok starter med et givent køkken, og designer mulige – nogle gange utilsigtet – endda fuldstændigt originale måltider med dets indhold.

Bemærk, at i begge tilfælde vil kvaliteten af måltidet afhænge af hvor god kokken er. Ingen af de to processer indebærer et bedre udfald. Men hvad udfaldet skal blive i det kausale scenario (uanset hvor godt det vil være), er valgt på forhånd. Det effektuale scenario vil mere sandsynligt føre til noget nyt. Udover at sammensætte et kludetæppe og tilberede et måltid, kan man forestille sig en række simple eksempler; en tømrer som er bedt om at bygge et skrivebord versus én, der ganske enkelt får udleveret en værktøjskasse og noget træ; en kunstner der er bedt om at male et portræt af en særlig person versus én, der gives et blankt lærred, pensler og noget maling; og så videre.

Disse er naturligvis oversimplificerede og temmelig individualistiske eksempler. Men pointen er, at i hvert eksempel forbliver det generaliserede slutresultat og forhåbningen, ambitionen den samme, for både kausation og effektuation: At lave et måltid, at bygge en genstand af træ, a skabe et maleri. Faktisk er en effekt en operationalisering af en abstrakt menneskelig forhåbning eller ambition. Hvad der adskiller kausation og effektuation ligger i problem rammen: At vælge blandt midler til at skabe en særlig effekt versus at designe mulige effekter blandt anvendelse af særlige sæt af midler. Hvor kausale modeller består af mange-til-en kortlægning, involverer den effektuale model en-til-mange kortlægning.

Både kausation og effektuation er integrerede dele af menneskelig ræsonnering (fornuftslutninger) der kan forekomme simultant, overlappende eller sammenviklet over forskellige kontekster for beslutninger og handlinger.

Ekspert entrepreneurer starter med hvem de er, hvad de ved og hvem de kender, og begynder omgående at handle og interagere med andre mennesker.
De fokuserer på hvad de kan gøre, og gør det uden at bekymre sig meget om hvad de burde gøre.
Nogle af de mennesker de interagerer med, selvvælger sig ind i processen ved at lægge et (forpligtigende) engagement og indsats i forretningsaktiviteten.
Hvert engagement resulterer i nye midler og nye mål for forretningsaktiviteten.
I takt med at ressourcerne ophobes i det voksende netværk, vil der ske en tilvækst af begrænsninger. Begrænsningerne indsnævner mulige forandringer af fremtidige mål og indskrænker hvem der kan og ikke kan indrømmes at deltage i interessent-netværket.
Under forudsætning af at interessent akkumuleringsprocessen ikke afbrydes i utide, vil mål og netværk uafvendeligt smelte sammen til et nyt marked og et nyt firma.

Med logik, menes der et internt konsekvent sæt af idéer der former et klart grundlag for handling på verden.
En kausal logik er baseret på præmisset: “I den udstrækning vi kan forudsige fremtiden, kan vi styre den.”.
En effektual logik er baseret på præmisset: “I den udstrækning vi kan styre fremtiden, behøver vi ikke forudsige den.”.
Anvendelsen af en effektual logik indebærer således en særlig holdning overfor verden og dens beboere. I særdeleshed:

Effektuatorer ser verden som åben, til stadighed under udvikling. De ser en ægte, autentisk rolle for menneskelig handling. Faktisk ser de både firmaer og markeder som værende menneskeskabte frembringelser. I denne forstand er effektual entrepreneurskab ikke en social videnskab. Det er en videnskab om det ‘kunstige’ (artificial).
Effektuatorer ser meget sjældent muligheder som givne eller udenfor deres kontrol. For det meste arbejder de på at fabrikere, såvel som at genkende og opdage muligheder.
Effektuatorer har ofte et instrumentelt syn på firmaer og markeder. De handler ikke som om de er repræsentanter for firmaet eller som leverandører der forfølger efterspørgslen – for dem er firmaer en måde, hvormed de kan skabe værdifulde nyheder for dem selv og/eller for verden; markeder er mere sandsynligt skabte end fundne; og en række interessenter inklusive kunder, er partnere i et selvskabt eventyr/vovestykke/foretagende.
Effektuatorer søger ikke at undgå fejl, fiasko, nederlag eller at mislykkes; de søger at skabe, hvad der får succes til at ske. Dette medfører en anerkendelse af, at fiasko og nederlag er en integreret del af et godt foretagende. Gennem deres villighed til at mislykkes, kreerer effektuatorer tidsbestemte samlinger af foretagender, hvis succes'er og nederlag de styrer – altimens de lærer at overleve nederlag ved at holde dem små og aflive dem tidligt, og indsamle succes’er gennem kontinuerlig fordelagtiggørelse. I et effektualt univers er succes/mislykke ikke en Booleansk variabel (i.e. sand/falsk) og entrepreneurens succes/misykke er ikke lig med firmaets succes/mislykke.

Effektuation har betydning, ikke blot fordi ekspert entrepreneurer foretrækker en effektual logik frem for en kausal, men på grund af detaljerne det tilbyder, i form af en omfattende alternativ ramme til løsning af entrepreneuriske problemer.

Hvilken ramme entrepreneuren benytter har indflydelse på, hvordan de formulerer problemet; hvilke alternativer de erkender og frembringer; hvilke begrænsninger de accepterer, afviser, og/eller manipulerer og hvordan; og hvorfor de agter og respekterer visse kriterier fremfor andre, når de fabrikerer og implementerer nye løsninger. Logisk ‘framing’ har betydning, fordi det gør en virkelig forskel i verden og gør en verden til forskel i de realiteter entrepreneuren opfatter og som de gør mulige eller umulige.

Opsummeret, handler effektual - i modsætning til kausal - ‘framing’, om at transformere problem-rummet og genoprette eksisterende realiteter udi nye muligheder og nye favorable kombinationer af omstændigheder. Den effektuale entrepreneur forsøger at ‘pakke kortene’, ved at påvirke og øve indflydelse på omgivelserne, for derved at ændre betingelser og vilkår i en favorabel (ønskværdig) retning.