En designers attitude hen imod begrænsninger afviger ved sammenligning med konventionel management tænkning. I konventionel management tænkning betragtes begrænsninger som en uønsket barriere for generering og implementering af idéer; for en designer, derimod, omfavnes begrænsninger som drivkraft til kreative løsninger.

‘Beslutnings attituden’ starter med en antagelse om, at den alternative kurs for handling allerede er ved hånden - at et godt sæt af valgmuligheder allerede er tilgængelig, eller i det mindste let opnåelig . . . design attituden, i kontrast, beskæftiger sig med at finde det bedst mulige svar, i betragtning af holdets færdigheder, tid og ressourcer, og tager for givet, at det vil kræve opfindelsen af nye alternativer.

TÆNK SOM SHERLOCK HOLMES
Abduktiv logik beskrives som “processen med at forme en forklarende hypotese.” Abduktion er afhængig af en kilde til forklaringer: analogi - d.v.s. at hvis to ting har en række væsentlige ligheder tilfælles, må alt hvad man kan analysere sig frem til om det ene, også gælde for det andet.
Abduktion er den eneste logiske operation, som introducerer en ny idé! Design tænkning, derfor, kombinerer generering af nye ideer med deres analyse og en vurdering af, hvordan de anvendes generelt. En designer bruger abduktion til at generere en idé eller en række idéer, deduktion til at følge disse ideer til deres logiske konsekvenser og forudsige deres resultater, prøvning af idéerne i praksis, og induktion til at generalisere ud fra resultaterne. Denne læring hjælper til gengæld til at generere nye ideer og processen kan afbildes som en cyklus.

Indenfor detektiv arbejdet tjener abduktiv logik godt som en model, der skildrer den strafferetlige efterforskning som en meget skrøbelig, kreative og syntetisk proces. Ligesom andre abduktive problemer, kompliceres strafferetlig efterforskning ofte af det store antal potentielle forklaringer til en observation, den konstante tilstrømning af nye oplysninger, og de mange mulige måder at kombinere, teste, og udvikle konkurrerende hypoteser om den mest sandsynlige forklaring. Den måske mest kendte detektiv, Sherlock Holmes, anvendte abduktion og ikke - hvad de fleste tror - deduktion.
Abduktion indebærer fortolkende epistemologier (i.e. teori om videns beskaffenhed) der insisterer på, at »faktiske omstændigheder« ikke kan forstås uafhængigt af, hvordan de observeres og forstås.

Et andet aspekt af abduktiv tænkning er diskussionen om at "systemer tænker", d.v.s. at man visualiserer et design eller ledelsesmæssigt problem som et system af strukturer, mønstre og begivenheder, snarere end blot begivenhederne alene - samt forstår effekten af ændringer i en komponent på de andre komponenter, og på systemet som helhed. I den henseende er abduktiv logik i samklang med kaos-teoriens ‘Sommerfugleeffekt’.

Indenfor Effektual Abduktion anvendes denne forståelse til bl.a. at 'pakke kortene' ved at øve indflydelse og påvirkning på relationsmønstre og derigennem konstruere nye systemer, nye sammenhænge og nye virkninger.

Ref.: Roger Martin, Charles Pierce, Edward N. Lorenz