Kausale modeller søger næsten altid at undgå det uventede, eller at nå frem til forudbestemte resultater på trods af uforudsigelige sandsynligheder. Effektuation, i modsætning, handler om at udnytte netop disse uforudsigelige tilfælde og omstændigheder. Effektuatoren fordelagtiggør usikkerheder ved at håndtere uventede hændelser og begivenheder som en mulighed for at udøve styring over den gryende situation. Dette princip genlyder det udbredte mundheld, ‘Når livet giver dig citroner, så lav limonade’.

Forholdet mellem planlægning, uforudsigelighed og usikkerhed er radikalt omarrangeret i en effektual logik. Fordi effektuatorer ofte begynder med en meget løselig forestiling om deres mål, kan de opstille deres planer på en trinvis måde, udnytte usikkerheder og uforudsigeligheder som ressourcer for deres mål, hellere end at stole på resultater som bestemmende faktor for ressource-anskaffelse og valg. Derfor akkumulerer beslutningstagerne og drager fordel af ‘sti’ afhængigheder (i.e. dét du gør i dag, har betydning for dét du kan gøre i morgen) i de resultater de vælger. Usikkerhed er en ressource og en proces, mere end en ufordelagtig tilstand.

Limonade princippet er kernen i entrepreneuriel ekspertise – evnen til at vende det uventede til noget værdifuldt og profitabelt.

Varige entrepreneurielle virksomheder er often produkter af uforudsigeligheder, tilfældigheder. Deres struktur, kultur, kerne kompetencer og udholdenhed er alt sammen det tiloversblevne fra særlige mennesker, som stræber efter at skabe og opfylde særlige forhåbninger gennem deres interaktion med rummet, tiden og teknologien de lever i.
Nøglen til deres formue ligger i erkendelsen af, at mennesket lægger deres penge hvor deres forhåbninger er. Alligevel er det ikke uforudsigelighederne i sig selv som former disse selskaber. Hvordan entrepreneuren fordelagtiggør disse uforudsigeligheder, er dét som danner kernen af en effektual logik.
Et vigtigt eksempel er limonade.....

Erkendelsen af at ikke alle overraskelser er dårlige og at overraskelser – hverken gode eller dårlige – kan anvendes som indgange ind i den ny forretningsskabelses proces, fremkalder diskussioner blandt lærde økonomer. Overraskelser er normalt forvist som fejlvilkår i formelle modeller. Effektual logik foreslår i stedet at de kan være kilden af muligheder til værdiskabelse, men kun hvis nogen griber dem på en instrumental måde og fantasifuldt kombinerer dem med overlevende indgange, til at skabe nye muligheder.