EUREKA! Jeg har fundet det
Archimedes in bathtub
Eller har jeg nu også det? - En undersøgelse i faglitteratur af ordet ‘innovation’ viser mindst 40 forskellige definitioner. Det forstærker kun indtrykket af frustration og manglende klarhed omkring hvad præcist man håber at opnå, når man giver sig i lag med innovation.

Innovation er der ikke noget nyt i.

Allerede før midten af sidste århundrede var det en kendt ‘sandhed’, at “det kræver innovation, hvis du skal have succes!”.

Men der er ingen grund til forskrækkelse eller panik.
Innovation er i virkeligheden bare et andet, skal vi sige, mere raffineret og udvidet udtryk for at skabe værdi gennem forbedring og udvikling: Små som store, løbende som flydende, radikale som omvæltende. Forskellen består i, hvor omfattende man ønsker forbedringen skal være og fortæller derfor også noget om overensstemmelse i valg af strategi.

De seneste årtiers voksende interesse for INNOVATION har dog i altovervejende grad koncentreret sig omkring eksekvering, strategi og produktions-/salgsprocesser og langt mindre om at optimere idégenerering henimod noget noget, der har regulær nyhedsværdi: At ændre et produkt med skarpe kanter til bløde kanter, er ikke særligt innovativt...and so what, kunne man sige, hvis det er det forbrugerne vil ha' og hvis bare det sælger, kan vi så ikke bare være ligeglade med hvad vi kalder det? Jo da, men selvom en imbecil også kan prale af at være intelligent (IQ 20-49), er der langt til Mensa-niveauet.

Det er som om den gode idé er blevet en underforstået selvfølgelig, der blot venter på at blive samlet op, hvis bare man spørger tilstrækkelig mange, om tilstrækkeligt meget, i tilstrækkelig lang tid. Men der er nu en gang forskel på at ‘finde’ (hvilket implicerer noget der er gemt, men dog allerede eksisterer) og at ‘op-finde’ (noget artificial – en menneskeskabt konstruktion – som ikke allerede eksisterer). Patent- og Varemærkekontoret er meget behjælpelige med vedledning i, hvornår noget kan karakteriseres som en op-findelse.

Det burde undre enhver at gløde-pæren overhovedet nogensinde er blevet associeret med den gode idé. Symbolet reflekterer ikke rigtigt det mindset og de metoder der ligger implicit bag fødslen af den gode idé (dem havde man trods alt haft nogle stykker af, også før 1806).

Gløde-pæren var jo egentlig slet ikke et resultat af stor kreativ idérigdom fra Edisons side (det var ikke engang ham der opfandt den! Den første ‘light bulp’ blev opfundet af engelskmanden Humphrey Davy i 1806), og fandt først sin kommercielle succes gennem det uafvendelige udkomme af en tålmodig, årelang og målrettet ‘try-and-error’ proces med forskellige materialer. Som Edison selv konstaterer: “Jeg har ikke fejlet. Jeg fandt blot 10.000 måder der ikke vil fungere.”

I stedet for gløde-lampen kunne det være mere præcist – nu, hvor nedfaldne æble er blevet så håbløst umoderne eller, mere sandsynligt; ikke længere teknisk interessant – at knytte gode idéer til Arkimedes’s badekar og hans historiske udbrud ‘Eureka’ (i.e. “Jeg har fundet det: Svaret, løsningen!”). Og dog...Et badekar som ‘ikon’ er måske heller ikke så vanvittigt opsigtsvækkende eller det mest indlysende at forbinde med gode idéer...?

Når alt kommer til alt, fik Arkimedes (Syracus 287 f.v.t.) jo ikke idéen til sit princip for opdrift gennem bevidst planlægning eller strategi - det var ikke engang et eksperiment. Han havde heller ikke fyldt bassinet med gule note-it sedler og farverige indskyldelser som han kunne dykke ned i. Han var ikke kommet inspireret hjem fra et weekend seminar og han havde sandelig ikke afholdt en ‘brainstorming’ session med sine mest betroede venner og fagfæller. Han var blot i færd med at udføre en ganske triviel og lident opsigtsvækkende handling i dagligdagens trummerum. Han satte simpelthen foden i badekarret med et helt anderledes mål for øje, end matematik og fysikkens love.
Ikke en særlig opsigtsvækkende begivenhed, andet end at nogle fysiske manifestationer, som ikke er spor usynlige eller specielt vanskellige at genkende, opførte sig som de altid havde gjort.
Men i netop dette skæbnesvangre øjeblik af almindeligheder, samledes essensen af al hans viden og alle hans spørgsmål i en enestående syntese; et klarsyn, en åbenbaring.

Arkimedes søgte og fandt sit svar - men overraskende nok, et helt andet sted end dér hvor han søgte. Det kaldes ‘Serendipitet’.
Han fandt svaret, fordi han var opmærksom...og havde beredt sig.

Læs mere om Archimedes' hemmelige metode til at finde overraskende svar på umulige spørgsmål.